Lions Hvorslev



MotionscykelløbJulemarkedRejselegatKlubbenVenskabsklubStøtteområderTilbageblikLinksBestyrelsenRegnskaberFavrskovudvalget
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

 Venskabsklub

Vi har I efteråret 2001 oprettet forbindelse medt en venskabsklub i Norge. Klubben og kommunen hedder Hå.
Hå ligger ud til Atlanterhavet og er en landbrugsslette, som er en del af Jæren. Området ligger umiddelbart mellem
Egernsund og Stavanger. I oktober var vi en flok på bustur til Hå og blev privat indkvarteret og havde en god
week-end sammen med de norske lions med udflugt til Stavanger mm og høstfest lørdag aften. Vi skal have
nordmændene på besøg i slutningen af september 2003.

LC Hå besøger Hvorslev i week-enden d. 16. til 18. september 2011

Fredag aften ankom 10 lions fra LC Hå med deres hustruer - altså 20 personer i bus til Hvorslev Forsamlingshus, hvor en del af vore egne medlemmer tog imod og spiste snitter sammen med dem. Efter hyggeligt samvær tog de 9 par med hjem til privat indkvartering og det 10. par tog på hotel sammen med buschaufføren. 
Kl. 10 lørdag morgen mødtes vi ved Ulstrup skole og kørte med bussen til Randers rutebilstation, hvor vi blev sat af og gik rundt i Randers midtby i et par timer. I bussen fik vi sandwich og derefter tog vi på Elvis-museet Graceland, hvor vi fik en "rundvisning" med en detaljeret omtale af Elvis Presleys liv.

 Vi holdt en rigtig hyggelig og dejlig festaften i Hvorslev forsamlingshus med 52 deltagere - altså pæn tilslutning. En aften med god mad, gaver, taler, musik og dans. 

Søndag formiddag var til fri disposition – nogle var på Ulstrup Slot til Gårdbutik og håndværksmesse, andre hyggede sig hos værtsfamilien og kl. 13 mødtes vi til suppe i Hvorslev Forsamlingshus og vi tog afsked med hinanden og sagde tak for en dejlig week-end.

Link til billeder: Kopier linket og sæt det ind i browseren.

https://picasaweb.google.com/villychr/2011BesGFraNorge?authuser=0&authkey=Gv1sRgCMOQncb0zqWctAE&feat=directlink 

 

Besøg hos Lions Club Hå d. 25.-27. september 2009 

18 lions fra Hvorslev drog fredag morgen af sted til venskabsklubben i Hå.

Vi havde en god tur i en 20-personers minibus og ankom til Hå v/19.30 tiden om aftenen.

Fik en hjertelig modtagelse i Jærgården Kvalbein - en gammel gård ombygget til restaurant og festlokaler - helt speciel atmosfære.

En velsmagende suppe og derpå hjem til værtsfamilierne hvor der blev serveret ost og rødvin.

Om lørdagen blev vi delt i to hold: et hold der skulle til "Preikestolen" - et ca. 600 meter højt klippefremspring i Lysefjorden og en af de mest besøgte turistattraktioner i Norge.

Det var ikke en almindelig spadseretur - 2 timer opad i klippeterræn og 2 timer nedad - men danskernes præstation imponerede nordmændene.

 Internettet og Google Earth har mange billeder og beskrivelser derfra.

Det andet hold besøgte en porcelænsfabrik, et museum for uldspinderi og butikker med norske trøjer m.v.

Om aftenen var der arrangeret western fest.

Hyggelig sammenkomst i en afslappet atmosfære. Og turen til "Preikestolen" havde ikke taget mere på benene, end at de kunne svinges livligt til country musikken.

Søndag, morgenmad hos værtsfamilierne, fælles afsked ved minibussen og tilbage til Danmark hvor vi ankom v/22-tiden.

Jeg tror alle var trætte, men fyldt med gode indtryk fra de mange oplevelser med vore norske lionsvenner.

01.10.2009/JT
Her er et par billeder fra vandreturen til Preikestolen og et stemningsbillede fra aftenfesten i cowboytøj:

 Vandretur til preikestolen  

Preikestolen           Stemning fra cowbooyaften

Besøg fra vor venskabsklub i Hå, Norge 26. - 28. september 2003.

Vi arrangerer privat indkvartering, udflugter og aftenfest. Vi havde 22 nordmænd på besøg, og
vi fik et par uforglemmelige dage. Fredag aften mødtes vi på dagcentret i Ulstrup og spiste
dansk smørrebrød, hvor vi var værter. Lørdag var vi på udflugt til Randers Regnskov, hvor vi
havde et par timer til at se på dyr og træer mm. i de interessante kupler. Herefter spiste vi vor
medbragte frokost og kørte til Ulstrup Slot, som var åbent til gårdbutiksmesse. Vi havde
desværre kun en halv times tid til rådighed, men nordmændene kunne nå at danne sig et
pænt indtryk af et flot vedligeholdt dansk slot, som man ikke rigtig kender tilsvarende i Norge.
Herefter tog vi hver til sit for at hvile og gøre klar til aftenfesten i Hvorslev forsamlingshus. Vi
var 60 til spisningen, hvoraf 22 nordmænd og borgmesterparret Kurt Andreasen fra Thorsø. Vi
havde en utrolig god aften, hvor danseskoene ikke stod stille, da Plus Fourty startede
musikken, som bestod af meget kendte og iørefaldende melodier, så alle havde lyst til at
danse. En særdeles vellykket festaften.
Søndag formiddag kl. 10 drog nordmændene hjem og de var hjemme ca 12½ time senere.
 

Vor venskabsklub, LC Hå.        http://lions.no/haa

Vi har d. 7. - 9. oktober 2005 besøgt LC Hå. Vi skulle have været 5 par af sted; men kom kun 4 par, altså 8
personer, da Anker Pedersen blev syg og måtte melde afbud. Vi 8, Karin og Ib Valbæk, Irma og Jens Lauritsen,
Birgit og Gunner Frøjk, Kirsten og Villy Christensen havde en uforglemmelig rejse og et uforglemmeligt ophold. Vi
rejste med færgen fra Hirtshals til Kristianssand og havde kahyt, hvor vi kunne hvile i 4 timer. Vi var i Kristianssand
om morgenen og kørte ud af byen til den første smukke rasteplads ved en lille sø (vann). Her spiste vi et solidt
morgenmåltid, som Birgit Frøjk havde med hjemmefra. Ved 11 - 12 tiden gik vi tur i den smukke by Flekkefjord og fik
en kop varm kakao, vejret var overskyet. Vi kørte videre langs kysten og ved Jøssing Fjord spiste vi frokost (Birgits
medbragte). Nu var solen kommet frem og det blev lunt i vejret. Da vi kom til Egersund ved 3- tiden var temperaturen
steget til 20° og vi holdt igen pause ved lystbådehavnen og den smukke by med gågade og vi nød rigtigt det flotte vejr
og den smukke by. Kl. 17 nåede vi frem til Jærgarden og blev modtaget af en stor delegation af lions fra Hå.
Jærgarden og LC Hå bespiste hele selskabet (ejeren Kvalbein er medlem af lions). Herfra kørte vi hjem til vore
værtsfamilier til overnatning og morgenmad. Lørdagen var meget lærerig, idet vi var på museet Hå gamle præstegård,
Stenbruddet i Sørskog, til fiskesuppe i Sirevåg, guidet omvisning på Vedafjell med krigsminder fra 2. verdenskrig.
Om aftenen var vi til en dejlig fest på Jærgarden med dejlig mad, musik og dans. LC Hå optog 2 nye medlemmer og
uddelte awards til andre for lang og tro tjeneste. Vi overrakte et litografi til LC Hå.
Søndag var vi på Jærmuseet inden hjemturen. Vi har virkelig lært meget om Hå kommune på denne venskabstur og
vi har sikkert fået lovning på, at nogle af vore norske venner kommer og hjælper os med julemarkedet på Ulstrup Slot.
De vil gerne lære, hvordan man afvikler en aktivitet af den "kaliber". Jeg indsætter nogle billeder fra turen.

Frokosten indtages ved Jøssing Fjord   Ophold i Egernsund i fantastisk vejr

Fiskesuppen i Sirevåg    Stenbrud

Gunner afleverer litografi   Besøg i Jærmuseet søndag

Billederne viser vor frokost på vejen ved Jøssing Fjord, Lystbådehavnen i Egernsund, Restauranten i Sirevåg, Stenbruddet i Sørskog, Aftenfesten hvor President Frank T. Aarestad har modtaget vor gave, en flot litografi. På jærmuseet demonstreres hvor lidt energi man kan producere på en cykel sammenlignet med vort enorme forbrug.

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark